A.K.S. Gruppen

CNC-drejning og fræsning

CNC-drejning og fræsning – For optimal præcision

Vores speciale er 5-akset CNC-bearbejdning. Vores omfattende maskinpark inden for spåntagende bearbejdning bliver løbende opdateret med den nyeste CNC-teknologi. Vi har blandt andet 5-aksede bearbejdningscentrer og Integrex fleroperationsmaskiner med subspindler, CNC-styret brille og CNC-styret pinol.

Vi er specialister i fremstilling af præcisionsemner med meget høj finish, og vi producerer alt fra enkelte stk. til store serier og rammeaftaler. Vores kvalitetsstyring er ISO 9001:2015 certificeret og vi har en kontrolafdeling med Zeiss 3D-koordinatmålemaskiner.

CNC-drejning

A.K.S. Gruppens maskinpark, som hele tiden bliver opdateret med den nyeste CNC-teknologi, omfatter blandt andet 5-aksede MAZAK Integrex fleroperationsmaskiner, med en drejediameter på op til 760mm og en drejelængde på op til 1524mm.

Vi kan dreje i stort set alle typer metal og plast.

Maskiner

CNC-fræsning

Vores omfattende maskinpark som hele tiden bliver opdateret med den nyeste CNC-teknologi, omfatter blandt andet 5-aksede Mazak og AXA bearbejdningscentrer, med et arbejdsområde på op til x 4000mm y 900mm z 950mm.

Maskiner

5-akset CNC-bearbejdning m. robotfødning

Ved produktion på en af vores mange 5-aksede og robotbetjente bearbejdningscentre sikrer vi såvel lave produktionsomkostninger som høj kvalitet og præcision. Emner færdigbearbejdes i en opstilling, hvilket eliminerer fejl ved flytning af emne og sikrer at alle bearbejdninger ligger præcist i forhold til hinanden.

Maskiner

Kvalitetskontrol

For at sikre vores høje kvalitetskrav, kræves der en velassorteret kontrolafdeling med målemaskiner, der konstant bliver kalibreret og opgraderet med den nyeste teknologi. Vores kontrolafdeling har 3 CNC-målemaskiner, profilprojektor, mikroskoper, ruhedsmålere, hårdhedsmåler, lagtykkelsesmålere, PMI-tester m.m.

Vores righoldige sortiment af måledorne, måleringe og gevindprøvedorne er registreret på edb.

Vores største Zeiss-3D-koordinatmålemaskine, er en af de største modeller, der findes i Danmark med et måleområde på ikke mindre end 2400x1200x1000 og med et rundbor på ø630 mm.